Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Toftlund Distriktsskole
Mobil menu

Undervisning som beskyttende faktor

Undervisning som beskyttende faktor 

Fravær fra skoledagen er kendt af alle. Det kan være fravær på grund af ferie eller en familie-fødselsdag, fravær på grund af sygdom, eller periodevis fravær fordi akutte ting i familielivet opstår.Grøn tavle med teksten fravær

Fremmøde rykker   
Det er vigtigt for os i skolen, at eleverne har lyst til og mod på at komme i skole. Det er i skolen, at eleverne har de bedste muligheder for at lære og udvikle sig sammen med andre og på egen hånd. Det giver et godt grundlag for at arbejde med elevens udvikling, når eleven er med i undervisningen og er sammen med sine kammerater. På den måde giver vi børnene de bedste betingelser for socialisering og etablering og fastholdelse af gode relationer. Og alligevel er det nogle gange svært at komme herhen.   
 

Billede af en med ondt i mavenNår det bliver svært, hjælpes vi ad   
Der kan være mange årsager til fravær. I dag har et stigende antal børn vanskeligt ved det fysiske møde i større forsamlinger. Det ser vi også i skolen. Har barnet først fået vanskeligheder med at være sammen med andre, bliver det hurtigt tiltagende svært. At møde andre jævnaldrende eller voksne kan heldigvis trænes.

Vi har derfor en særlig opmærksomhed på, hvad der kan gøres for at hjælpe barnet i gang. Det betyder i praksis, at vi som professionelle kan lave særaftaler for eleven. Det kan fx være en særlig siddeplads, et pausebehov, en periode med ændringer i arbejdsmængden el. lign. Det afgørende er, at vi har et tæt samarbejde med hjemmet, og at eventuelle aftaler eller indsatser koordineres. Erfaringen viser, at det lykkes bedst, når vi løfter sammen.


Det giver et godt grundlag for at arbejde med elevens udvikling, når eleven er med i undervisningen og er sammen med sine kammerater. På den måde giver vi børnene de bedste betingelser for socialisering og etablering og fastholdelse af gode relationer.


Fravær kan være ulovligt  
Det er vigtigt med dialog om fraværet. En besked på Aula om, at der ønskes fri til en forlænget påskeferie er vigtig, så skole og hjem kan arbejde sammen om, at eleven bedst muligt bliver klar til hverdagen efter en ferie eller fravær. 


De fagprofessionelle være opmærksomme på elevernes fravær, og kan jf. lovgivningen lave en underretning til kommunen. På den måde får vi inddraget andre samarbejdsparter, der kan hjælpe med til, at barnet eller den unge bedre kan imødekomme forventningen om fremmøde i skolen. 

Fravær er vigtigt at tage hånd om  
Skolen fungerer som beskyttende faktor for et godt børne- og voksenliv både på den korte og den lange bane. Der er flere forskningsresultater, der dokumenterer dette. Derfor har fravær og skolevægring vores konstante fokus i skolen, og vi taler altid for et stabilt fremmøde som det, der tilstræbes. Og uanset hvor små skridt vi må tage, så er samarbejdet om fremmøde det vigtigste. På den måde kan barnet få mulighed for at opleve, at det er udviklende, trygt og sjovt at gå i skole.