Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Toftlund Distriktsskole
Mobil menu

SFO'ens hverdag

Læringsmiljø:

Vi gør meget i at skabe en god fast struktur som alle kan være i. Vi tilbyder en SFO der er tilpasset tidens ¨trend¨. Gør brug af de forskellige faglokaler samt af SFO'ens nærmiljø. Vi er gode til at inspirere så det giver børnene lyst til at udforske og være med.

I vores SFO tilbyder vi hver dag:

  • Lego
  • Bilrum
  • Dukkerum
  • Udeaktiviteter
  • Kreative aktiviteter
  • samt meget andet spændende

I perioder vil vi bruge de forskellige nærmiljøer vi har omkring de 2 SFO'er, som bl.a. kan være: Friluftsbadet, Hallen, Skoven, FDF/FPF huset og Søen. Agerskov SFO køre pt. med et projekt der hedder læselyst i marsken. Læsefællesskaber i Marsken er et projekt hvor SFO’er og Tønder Kommunes Biblioteker arbejder sammen for at fremme læselysten hos børn i kommunen. Projektet skal sikre, at børnene i vores SFO har adgang til relevant litteratur og gode læseoplevelser. 

Sammen med børnene er der blevet udviklet 5 temaer med tilhørende aktiviteter, således at børnene kan læse, lege og fordybe sig i spændende emner, som de selv har været med til at vælge.

Vi har øget fokus på børns læringsmiljø ved bl.a.

  • At have mindre rum, hvor der kan være mindre grupper
  • Rum hvor tingene står i øjenhøjde så det skaber inspiration hos børnene til lege, spil og fordybelse.
  • Så vidt det er muligt synliggøres aktiviteterne for børnene og forældrene.


Medindflydelse og medinddragelse:

I SFO har vi samling hver dag, og her spørger vi børnene hvad de har lyst til. Vi lytter til børnenes ønsker og imødekommer deres ønsker så vidt der er mulighed for det.

Vi holder børnemøder ved aktuelle behov, hvor børnene har medindflydelse til for eksempel aktiviteter, leg og nyanskaffelse af legetøj og legeredskaber.

I SFO lytter vi til børnene og er interesseret i deres ønsker.

Selvvalgte aktiviteter:

Der skabes en balance mellem voksenorganiserede tilbud og børnenes selvvalgte aktiviteter ved, at børnene tilbydes forskellige aktiviteter hver dag, som de har mulighed for at vælge sig ind på. Der kan være tidspunkter hvor børnene ikke har mulighed for selv at vælge, men hvor de voksenorganiserede tilbud er en skal-opgave, dvs. børnene ikke selv har mulighed for at vælge aktivitet.

Det er især når vi har specielle aktiviteter f.eks. årstidstemaer (Jul, Påske og Halloween), temauger, ture ud af huset, aktiviteter i hallen/gymnastiksalen.

Sundhed og Bevægelse:

Der er udarbejdet en mad- og måltidspolitik, som er i overensstemmelse med Tønder kommunes overordnede mad og måltidspolitik. Vi tilbyder sund morgenmad fra kl. 6.15 til 7.30, for de børn der ikke har spist hjemmefra.

Vi tilbyder idræt, leg og bevægelse i dagligdagen både ude og inde, hvor der mulighed for fysiske udfoldelser. Vi samarbejder med lokale idrætsforeninger i perioder og har mulighed for at benytte hallen, hvor der er fokus på aktiviteter med høj puls. 

I perioden fra efterårsferie og frem til påskeferie, benytter vi hver torsdag byens idrætshal til aktiviteter i tidsrummet fra 14-16.

Årshjul

I SFO arbejder vi ud fra et årshjul for særlig tilrettelagte aktiviteter. Vi laver 2-3 fælles arrangementer om året, hvor Agerskov og Toftlund SFO mødes ved hinanden og har tilrettelagt en fælles eftermiddag, som giver børnene mulighed for at lærer hinanden og de voksne at kende på tværs af vores to SFO’er.