Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Toftlund Distriktsskole
Mobil menu

Alkoholpolitik

Formålet med denne alkoholpolitik er:

  • At understøtte Tønder Kommunes alkoholpolitik
  • At arbejde forebyggende i forhold til børn og unges brug af alkohol At alkoholpolitikken for børn og unge skal medvirke til dels at reducere synlighed og tilgængelighed af alkohol, dels til at unge og senere voksne får en bevidst og fornuftig holdning til omgang med alkohol
  • At fremme en kultur, hvor fællesskaber og samhørighed ikke forudsætter indtagelse af alkohol

 

Fakta om alkohol:

Der er flere grunde til, at skole og forældre i fællesskab skal medvirke til at bremse unges forbrug af alkohol:

  • Alkohol påvirker børnenes hjerner, der er under udvikling. Alkohol nedsætter bl.a. hukommelsen og indlæringen.
  • Børn, der ikke drikker alkohol, vil sjældnere begynde at ryge og eksperimentere med andre stoffer.
  • Sen alkoholdebut nedsætter risikoen for, at den unge senere får et stort alkoholforbrug og udvikler alkoholproblemer.
  • Unge der ikke drikker alkohol, er mindre udsatte for ulykker, slagsmål, konflikter og andre negative hændelser i festmiljøer

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Det betyder i praksis:

Der er god dokumentation for, at begrænsning af tilgængeligheden af alkohol er effektiv i forhold til at reducere alkoholforbruget. Derfor må alkohol som udgangspunkt ikke nydes på skolens område.

Vi skelner mellem fest og fejring. Det betyder, at ved arrangementer afholdt for forældre og elever vil der ikke være alkohol, mens der til arrangementer afholdt for medarbejderne f.eks. jubilæer eller personalefester, kan serveres alkohol.

Skolens politik er, at alkohol ikke indtages, hvor der er skole- eller SFO børn tilstede. Afholder forældrerådet fx et arrangement på skolen, så serveres der ikke alkohol. Hverken elever, forældre eller medarbejdere drikker alkohol til arrangementer i skolens regi som fx fordybelsesdag, julehygge eller lejrskoler.

Samarbejde med forældre

Når forældre mødes til forældremøder o. lign. er der mulighed for at diskutere og lave aftaler om alkoholdebut og håndtering af fester. Skolen understøtter dermed arbejdet med at udskyde af børnenes alkoholdebut.

Ved en af fordybelsesdagene i udskolingen drøftes spørgsmålet om alkohol, rygning og evt. hash og andre stoffer. Her er både elever og forældre involveret i drøftelserne. Skolen samarbejder med Tønder Kommunes SSP-konsulent, sundhedsplejerske o.l., der bl.a. kan formidle faktuel viden om både alkohol, tobak og stoffer, om de unges fest- og alkoholkultur og om hvilke metoder der virker.

Vedtaget maj 2023