Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Toftlund Distriktsskole
Mobil menu

Madpolitik

Vi har her på skolen udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik, med udgangspunkt i Tønder Kommunes kostpolitik. Dette har vi gjort med henblik på at få skabt en fælles holdning til sunde kostvaner. Så vi kan arbejde mod samme mål, det være sig både elever, forældre og personale.


Overordnede mål

  • At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen, med henblik på at fremme sundhed og velvære.
  • At fremme elevernes koncentration og energi, med henblik på øget udbytte af undervisningen.

Delmål 

  • At der på skolen skabes rolige og trygge spisesituationer, som motiverer eleverne til at spise madpakken.
  • Eleverne lærer at sukkerholdige madvarer kun indtages ved særlige lejligheder da dette ikke fremmer indlæring og koncentration.


Forventninger

  • At eleverne har spist sund morgenmad inden de møder i skole, så de har fået en god, solid start på dagen og er klar til dagens undervisning.
  • At eleverne medbringer egen madpakke, med sund og nærende mad, der tager udgangspunkt i de officielle kostråd og at sukkerholdige snacks begrænses.
  • At eleverne indtager sunde drikkevarer så som vand og/eller mælk i skoletiden.


Handlinger

  • Der er en voksen til stede sammen med eleverne når der spises, for at sikre trygge rammer.
  • Alle elever har adgang til frisk vand i koldtvandsautomater rundt om på skolen for, at de har mulighed for at slukke tørsten i frisk vand
  • Skolen giver mulighed for, at der haves et køleskab ved klassen, såfremt dette tilvejebringes af forældrerådet.
  • Alle matrikler arbejder med Skolernes Sundhedsuger (eks. ved Aktiv Året Rundt) i ugerne 40 – 41.
  • I SFO tilbydes der sund morgenmad indtil 7.30 for børn tilmeldt morgen SFO.
  • Ved egen fødselsdag må der medbringes noget til uddeling i klassen – der lægges op til at tænke i sunde alternativer og at forældrene i de enkelte klasser laver aftaler om, hvad der kan medbringes.
  • Ved særlige lejligheder kan der tilbydes sodavand, saftevand, kage, slik m.m. på skolen og i SFO’en.

 

Mad- og måltidspolitikken findes på skolens hjemmeside.
Mad- og måltidspolitikken inddrages på fordybelsesdage.
Mad- og måltidspolitikken evalueres ca. hvert andet i skolebestyrelsen og personalegruppen.

Vedtaget november 2022